Ofte stillede spørgsmål

Her nedenfor finder du en række af de spørgsmål som vi mest ofte bliver stillet, og naturligvis svaret på dem. Klik på spørgsmålet, og læs svaret.

Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, tøv da ikke med at kontakte os.

Hvordan forløber processen med at udvikle ny hjemmeside?

Når sidens visuelle design opbygges, tager vi typisk udgangspunkt i farverne i dit nuværende logo eller designet i dit nuværende markedsføringsmateriale. Vi kan naturligvis også starte helt fra bunden, hvis du ønsker en ny frisk profil.

Uanset så tager vi først en snak om hvad du har af ønsker, og gennem denne pejler vi os ind på i hvilken retning vi skal gå med hjemmesidens design. Måske at du kender til en anden hjemmeside som du synes godt om, så oplys om dette, og vi vil lade os inspirere af den.

Hjemmesidens tekst indhold skal forfattes. Dette kan du enten gøre selv, eller vi kan aftale at vi hjælper med det.

De fotos som skal bruges på hjemmesiden skal være tilgængelig. Hvis du selv har gode professionelle fotos, så kan vi bruge dem, alternativt anbefaler vi, at du lader os tage nye fotos af din virksomhed og produkter mm. Dette efter nærmere aftale.

Når vi har hjemmesidens tekst og fotomateriale så udvikler vi det første udkast som du vil få til evaluering. Dette første udkast er en fuld funktionsdygtig hjemmeside online på et midlertidig domæne. På baggrund af din feedback, tilpasser vi designet, og når du har godkendt hjemmesiden, så sætter vi siden online på dit eget domænenavn, og opretter eventuelle email adresser iht. hvad der er aftalt.

Vi sørger for alt det tekniske, med etablering af domænenavn og eventuel oprettelse af email adresser iht. vores tilbud.

Helt enkelt sagt, så får du en komplet hjemmeside, som er online på dit domænenavn, og hvor du kan logge ind og rette i indholdet, eller benytte dig af vores webmaster og opdateringsservice.

Hvor lang tid tager det at udvikle ny hjemmeside?

Processen med at udvikle en ny hjemmeside tager typisk cirka 3-4 uger.

Dette er selve produktionstiden for udviklingen af hjemmesiden, og den forudsætter at vi har alt indhold, dvs. tekst og fotos som skal anvendes.

Denne tidshorisont er også afhængig af hvor hurtigt vi modtager feedback på vores fremsendte udkast.

Desuden er antallet af de opgaver som vi har inde på det givne tidspunkt også en faktor.

Ved konkret forespørgsel kan vi altid give et overslag over hvor lang tid det vil tage at udvikle din nye hjemmeside.

Ejer jeg selv min hjemmeside?

Ja!

Når du har købt en hjemmeside ved os, så ejer du selv hjemmesiden.

Når vores aftale periode udløber, så kan du forlænge den, eller du kan flytte din hjemmeside hvorhen du ønsker det.

Er jeg bundet af en aftale i længere tid?

Nej.

Vi indgår en aftale som har en løbetid på 1 år. Når denne aftale udløber, så er du som udgangspunkt frit stillet med følgende betingelse:

På grund af vores forpligtelser overfor det datacenter som vi benytter os af, skal vi bede dig om at opsige din aftale senest én måned inden udløb ellers fornyer den sig selv igen for det kommende år.

Når det så er sagt, så vil vi naturligvis gøre vores bedste for at du vedbliver med at være kunde ved os. Vi er sikre på at de resultater som vi i fællesskab opnår, er af en sådan karakter, at du også er sikker på at et fortsat samarbejde er en fordel for alle parter.

Hvornår dukker min hjemmeside op på Google?

Lad det være sagt med det samme. Ingen andre end ganske få mennesker ved Google kender til de nøjagtige omstændigheder der skal til for at blive synlig på Google. Ingen!

Alt hvad vi har at gå efter, er nogle generelle retningslinjer. Disse retningslinjer er typisk medvirkende til, at en ny hjemmeside dukker op på Google i løbet af højst 30 dage.

Hvor i søgeresultaterne den nye hjemmeside dukker op, er en følge af flere faktorer, som ingen har fuld kontrol over, men som man kan forsøge at påvirke bedst muligt.

Disse faktorer er blandt andet:

  • At hjemmesiden rent teknisk er opbygget korrekt (er vores ansvar)
  • At hjemmesiden er registeret alle de steder som Google selv anbefaler (er vores ansvar)
  • I hvor høj grad, at besøgende på hjemmesiden finder det de leder efter (kan ikke altid kontrolleres)
  • At der er så mange links som muligt, der udefra peger ind på hjemmesiden (en udfordring vi kan løse i fællesskab)
  • At indholdet på din hjemmeside opdateres så ofte som muligt (løser vi gennem vores opdateringsservice)
  • Antallet af konkurrerende virksomheder (har vi ingen indflydelse på)
  • Måden hvorpå konkurrerendes virksomheders hjemmesider er opbygget på (har vi ingen indflydelse på)
  • Antallet af konkurrenters indkomne links, i relation til dine indkomne links (er ikke altid let at påvirke)

Læs gerne mere i denne artikel, som beskriver hvordan man kan blive ekstra synlig på Google.