Hvem er du, når tankerne slipper deres greb, og det indre rum bliver stille som morgendis over vand? Har du mærket det øjeblik, hvor du blot ser — et træ, et ansigt, et glimt af verden — uden at dømme, uden at forklare, uden at ville fastholde? Du ser bare. Du er bare.
Det stille nærvær bag dit navn
Når du hviler i dette ordløse blik, hvem er det da, der er til stede? Ikke den rolle, du plejer at bære. Ikke historien om dig selv. Ikke meningerne, vanerne, forestillingerne. Bag alt det kendte findes noget stille og uforanderligt — en dyb indre klarhed, en ren bevidsthed, som ikke behøver at blive til noget, fordi den allerede er.
At vågne midt i livet
Det er som at vågne af en lang drøm af støj, hvor sindet uophørligt har talt i munden på livet. Og pludselig er du her. Ikke som idé, ikke som identitet, men som levende nærvær. En enkel, ubesværet følelse af at være, uden maske, uden anstrengelse.
Klarheden i det, der allerede er
Når tankerne lægger sig som vind over et stille landskab, træder verden frem i sin egen renhed. Alt ses mere klart, mere nært, mere sandt. Og i denne stilhed kan en blid erkendelse fødes: at livet, netop som det folder sig ud nu, ikke mangler noget. At øjeblikket bærer sin egen helhed. At alt, i sin dybeste kerne, allerede er, som det skal være.
Hvem er du, når stilheden taler?
Hvem er du, når tankerne slipper deres greb,
og det indre rum bliver stille som morgendis over vand?
Har du mærket det øjeblik,
hvor du blot ser —
et træ, et ansigt, et glimt af verden —
uden at dømme, uden at forklare, uden at ville fastholde?
Du ser bare.
Du er bare.
Det stille nærvær bag dit navn
Når du hviler i dette ordløse blik,
hvem er det da, der er til stede?
Ikke den rolle, du plejer at bære.
Ikke historien om dig selv.
Ikke meningerne, vanerne, forestillingerne.
Bag alt det kendte findes noget stille og uforanderligt —
en dyb indre klarhed,
en ren bevidsthed,
som ikke behøver at blive til noget,
fordi den allerede er.
At vågne midt i livet
Det er som at vågne af en lang drøm af støj,
hvor sindet uophørligt har talt i munden på livet.
Og pludselig er du her.
Ikke som idé,
ikke som identitet,
men som levende nærvær.
En enkel, ubesværet følelse af at være,
uden maske, uden anstrengelse.
Klarheden i det, der allerede er
Når tankerne lægger sig som vind over et stille landskab,
træder verden frem i sin egen renhed.
Alt ses mere klart,
mere nært,
mere sandt.
Og i denne stilhed kan en blid erkendelse fødes:
at livet, netop som det folder sig ud nu,
ikke mangler noget.
At øjeblikket bærer sin egen helhed.
At alt, i sin dybeste kerne,
allerede er, som det skal være.
Hans Christian Lundholm ... Se mereSe mindre
0 CommentsSvar på Facebook
... Se mereSe mindre
0 CommentsSvar på Facebook
... Se mereSe mindre
1 CommentsSvar på Facebook
... Se mereSe mindre
Dette indhold er ikke tilgængeligt lige nu.
Når dette sker, skyldes det normalt, at ejeren kun har delt det med en lille gruppe mennesker, har ændret, hvem der kan se det, eller har slettet det.0 CommentsSvar på Facebook
Ikke flere indlæg