Hvad kræves der for at oprette og drive en webshop?

webshop-online-shopJeg oplever, at der er flere og flere som henvender sig til mig fordi de ønsker at få oprettet en webshop. Dette kan naturligvis være en super god idé, men ofte opdager jeg at man ikke har den rette forståelse for, at det at oprette en webshop ikke er det samme som at drive en webshop.

Med denne artikel, vil jeg gerne afklare mest muligt omkring oprettelse samt drift af webshop, så den endelige beslutning kan træffes på bedst mulige grundlag.

Vær opmærksom på, at alt det som er omtalt i dette dokument, der rent praktisk omhandler det at drive webshop, er gældende, uanset om du vælger zkagen marketing til at lave din nye webshop eller du vælger en anden aktør.

Hvad gør konkurrenterne?

Den første ting, der kan være godt at undersøge, er, hvad gør konkurrenterne? Og med konkurrenter, er det ikke dine naboer, men derimod dine kommende konkurrenter på Internet. Det er forholdsvis let, at finde ud af dette.

Gå ind på Google, og søg efter de produkter du regner med at sælge via webshoppen.

  • Hvor mange andre sælger samme produkter?
  • Kan du konkurrere på prisen med dem?
  • Markedsfører de sig via Googles adwords (Er du i tvivl om hvad dette er, så spørg), hvis de gør, er du så parat til at bruge annoncekroner også?

Den information som du finder via disse undersøgelser, er af stor værdi, og skal indgå i dine overvejelser.

Hvad koster det at oprette en webshop?

Det kan koste alt fra stort set intet til adskillige hundrede tusinde kroner! Hvad der kan overraske de fleste er, at hvad der forekommer at være den billigste løsning, på ingen måde nødvendigvis vil være det i længden.

Må etableringen af din nye webshop koste 50.000,- eller mere?

Jeg siger ikke, at den nødvendigvis skal koste 50.000,- jeg forsøger blot at sætte det hele i perspektiv. Hvis etableringen af din nye webshop ikke må koste 50.000,- så er din idé samt din tro på webshoppen ganske enkelt tilstrækkelig.

Spørg dig selv: Hvad koster det at afdrage og forrente 50.000,- årligt? -ikke en “bondegård, vel?”…  Så hvis ikke du tror at din nye webshop kan bære denne omkostning, hvordan tror du så at den kan komme til at dække alle andre løbende omkostninger?

Nu kunne du jo så få det indtryk, at jeg udelukkende er ude på at være en “lyseslukker”, men det er bestemt ikke min intention. Jeg har den mission, at lave en realitetstjek, at få dig til at indse, at det at oprette og drive en webshop, er at oprette og drive en helt ny virksomhed, med alt hvad det indebærer!

Blot fordi du tilegner dig et næsten gratis webshop system, så opretter produkterne ikke sig selv, og de sender ikke sig selv osv. osv.

At oprette en webshop, involvere flere aspekter end de fleste er klar over. Her nedenfor gennemgår jeg dem alle.

Oprettelse af webshop system.

Dette er selve det “maskineri” som driver webshoppen online. Det er som oftest et stort og komplekst system, som indeholder mange standard funktioner. Vi opretter typisk vores webshops i det system som hedder WooCommerce, og som er et såkaldt open source system der bruges af tusindvis af webshops over hele verden. WooCommerce er en udvidelse til vores CMS system.
Når dette system er opsat, har du en fuld fungerende webshop, med administrationsmodul, og eget domæne.

Samlet pris for dette…… 4.998,- + moms.
(Prisen forudsætter at du allerede har zkagenWP eller WordPress installeret på dit eget domæne)

Prisen er eksklusiv omkostninger til Nets (PBS), samt til quickpay.dk for indløsningsaftale af kortbetalinger på nettet, se mere om dette til sidst i dette dokument.
Du finder et eksempel på hvordan sådan en webshop ser ud og fungerer via dette link: www.frederikshavnkunstmuseum.dk

Ovennævnte pris indeholder ikke specifik administrativ opsætning af webshop, som i de fleste tilfælde udgør:

  • Oprettelse af produkter i webshoppen
  • Foto af produkter til webshoppen
  • Opsætning samt beregning af forsendelsesomkostninger
  • Eventuel opsætning af forskellige sprogversioner
  • Opsætning af betalingsmuligheder
  • Godkendelse af Nets (PBS) til modtagelse af dankort og/eller kreditkort
  • Kursus i den daglige brug af webshoppen
  • Specialtilretninger af webshoppens udseende og fremtræden
  • Markedsføring af webshoppen
  • Sparing og rådgivning om yderlig produkter til webshoppen

Opsætning af webshoppen.

Når din nye webshop er installeret og online, så skal den konfigureres.

Det er vigtigt at forstå, at opsætning af en webshop, er en omfattende opgave, som indeholder mange krav, der kræver en ret højt teknisk forståelse. Så med mindre at du er helt sikker på, at du selv kan stå for opsætningen, så anbefaler vi, at du lader os om at gøre det for dig

Her nedenfor følger en oversigt over de forskellige områder.

Hvad du selv kan gøre.

Inden du bestiller et shopsystem ved os, eller anden leverandør, er der nogle rent praktiske foranstaltninger der skal være på plads. Nedenstående vigtige opgaver, skal der være svar på, og du kan lige så godt gøre arbejdet indledningsvis, da resultatet af dette arbejde også kan ligge til grund for beslutningen om hvorvidt du skal oprette en webshop eller ej.

  • Hvilke produkter skal der sælges? Dette er naturligvis helt afgørende, da det er hvad webshoppen i sin essens går ud på. Gør dig selv klart, hvilke produkter du ønsker at sælge i din webshop. Opret et regneark, med rækker for de enkelte produkter. Skriv en titel, beskrivelse samt udsalgspris. Lav også gerne et varenummer.
  • Hvordan skal produkterne pakkes? Dette er afhængigt af, hvilke typer produkter der skal sælges. Det er muligt at finde gode leverandører af emballage på nettet.
  • Hvad fylder og vejer produkterne når de er pakket? Det er vigtigt at finde disse data, da de ligger til grund for valg af leverandør.
  • Hvordan skal produkterne sendes? Skal du bruge Postdanmark eller andet kurérfirma? Priserne varierer meget alt efter hvilken type produkt der skal sendes.
  • Skal der sælges til udlandet også? Hvis ja, så har det betydning for hvilke kortindløsningsaftaler der indgås, desuden skal der laves tekster på minimum engelsk, der skal findes oplysninger om forsendelsesmuligheder samt priser på samme til udlandet. Priser skal omregnes til relevant valuta. Oversættelse af tekster anbefales udført af eksternt oversætter bureau.

Ovenstående praktiske udfordringer klarer du bedst selv, men hvis du ønsker det, kan jeg godt hjælpe med at lave dette arbejde. Hvis du ønsker min hjælp til dette, vil dette arbejde blive udført til timepris.

Hvad du bedst overlader til os.

Fotografering af dine produkter. Fotos af produkterne er af største vigtighed. Dette punkt må ikke undervurderes! Ingen køber noget som de er i tvivl om hvad er. Du ved det fra dig selv. Fotografering af produkterne er ikke kun et spørgsmål om, at tage fotos med det rigtige lys osv. Det er også et spørgsmål om kendskab til hvorledes disse fotos optimeres til visning og brug på internet.
Prisen for produktfoto varierer, da det i hvert tilfælde er afhængig af hvilke type produkter der er tale om, samt om alle produkter kan fotograferes i én omgang, eller om det vil blive over flere omgange.
På baggrund af den vareliste som du opretter, kan jeg give et bud på hvad produktfoto i høj kvalitet vil koste.

Oprettelse af produkter i webshoppen. Indtastning af produkterne i webshoppen er en opgave, som vi også gerne løser for dig. Denne opgave er vigtig, da der ved indtastning skal tages højde for såkaldte Meta data, der bruges når Google medtager din webshop i sine søgninger.
Prisen for indtastning af produktdata i webshoppen vil være afhængig af antal produkter der indgås aftale om, samt om der skal være flere sprogversioner.
På baggrund af din vareliste, kan jeg give en fast pris på oprettelse produkter i din webshop.

Oprettelse af forsendelsesomkostninger i webshoppen. Dette er overraskende komplekst, da det involverer opsætning af beregninger når flere produkter pakkes i samme forsendelse, samt automatiske beregninger ved eventuelle forsendelser til udlandet.
På baggrund af en samtale, hvor vi får afdækket dine ønsker, kan jeg give en fast pris på dette arbejde.

Godkendelse af Nets kortbetaling. For at kunne modtage kortbetalinger på internet, skal webshoppen godkendes af Nets. Vi garanterer for webshoppen lever op til de krav der stilles fra Nets. Godkendelse af Nets, involvere blandt andet fremsendelse af diverse dokumenter, årsregnskab mm. Bemærk, at der ikke kan ansøges om godkendelse før webshoppen er fuldt udbygget og i drift. Fra det øjeblik der ansøges, kan der gå op mod 2 måneder, før webshoppen er godkendt af Nets.
Jeg hjælper gerne med godkendelse ved Nets, pris ca. 2.000,-

Eventuelt kursus i den daglige brug af webshoppen. Jeg hjælper gerne med at instruere de personer som skal forestå den daglige drift af webshoppen.
Prisen vil være afhængig af omfanget, det får vi en snak om.

Eventuel specialtilretninger af webshoppens udseende. Der findes en masse muligheder for at få et specielt udseende på din webshop. Priserne varierer, kontakt mig og hør mere.

Markedsføring samt anden rådgivning. Jeg hjælper gerne samt kommer med gode råd om markedsføring via Google adwords eller anden bannerannoncering.
Pris efter nærmere aftale, afhængig af ambitionsniveau.

Omkostninger i øvrigt.

Quickpay.dk Ud over det som er nævnt her, vil der være en årlig udgift til quickpay.dk for at håndtere den tekniske del af betalingshåndteringen. Prisen udgør pt. 150,- pr. måned for indtil 500 transaktioner. Transaktioner derudover, forhør venligst.

Nets (PBS). Tager gebyr pr. transaktion. Gebyret er afhængig af hver korttype, samt beløbets størrelse. Du kan se dem alle via dette link:
http://quickpay.dk/acquirers/nets/transaction-costs/

Det var så det.

Nu kunne man så godt få det indtryk, at vores intention er at skræmme dig fra at oprette en webshop, hvilket det naturligvis ikke er. Vi ønsker blot at være realistiske, og er opsatte på, at du ikke skal bruge penge på noget, hvis ikke du på forhånd er indstillet på, at gøre det der skal til for at du får det ønskede resultat.

Hvis du fortsat er opsat på at få lavet en webshop, så er det super, det vil jeg gerne hjælpe dig med. Du skal således ud fra ovenstående tage beslutning om, hvad du selv vil lave, og hvad jeg skal hjælpe dig med. Du skal advisere mig om, hvornår du forventer, at have det materiale som du selv vil udarbejde, klart til mig.

Hvis opgaven er bestilt i forvejen, og bekræftet af mig, så bruger jeg, fra det øjeblik, at jeg har modtaget alt materialet fra dig, ca. 14-21 dage på at opbygge webshoppen.
Efterfølgende skal webshoppen godkendes af Nets til kortbetaling, det tager yderlig ca. 1 måned for dem at behandle ansøgningen.

Kontakt mig for yderligt råd og vejledning, eller hvis du har spørgsmål til mig.

Med venlig hilsen

Hans Christian Andersen
Indehaver

Posted in Artikler and tagged , , .